Kontrol af, om kriterierne er opfyldt
Hej!
Tak, fordi du går i gang med at melde dig ind i Det Europæiske Solidaritetskorps.
Inden du fortsætter, bedes du svare på følgende spørgsmål for at bekræfte, at du accepterer og har i sinde at overholde Det Europæiske Solidaritetskorps' formålserklæring og principper, og at du opfylder kriterierne for at deltage.
Du skal være over 17 for at tilmelde dig Det Europæiske Solidaritetskorps (du kan ikke starte et projekt, før du er over 18). Du skal også have lovligt ophold i et EU-land eller i et af følgende lande uden for EU: Albanien, Algeriet, Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Bosnien-Hercegovina, Egypten, Georgien, Island, Israel, Jordan, Kosovo, Libanon, Libyen, Liechtenstein, Marokko, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien, Norge, Palæstina, Rusland, Serbien, Syrien, Tunesien, Tyrkiet og Ukraine.
Hvis du udvælges til et projekt under Det Europæiske Solidaritetskorps, vil du blive bedt om at dokumentere, at du opfylder kriterierne for at deltage i den aktivitet, du er blevet udvalgt til.
Det Europæiske Solidaritetskorps' formålserklæring og principper
Det er vigtigt, at alle deltagere i Det Europæiske Solidaritetskorps er bekendt med og accepterer Det Europæiske Solidaritetskorps' formålserklæring og principper.
Vores formålserklæring
Det Europæiske Solidaritetskorps bringer unge sammen om at skabe et mere inkluderende samfund, støtte udsatte mennesker og løse samfundsmæssige udfordringer. Solidaritetskorpset giver mulighed for en inspirerende og berigende oplevelse for unge, som gerne vil hjælpe, lære og udvikle sig.
Se Det Europæiske Solidaritetskorps' formålserklæring og principper: